Fagbeskrivelse FVU Digital
Opbygning
Faget består af tre trin. Du starter på det trin, som passer til dit behov.
FVU-digital, trin 1
På trin 1 kommer du i gang med at bruge pc, tablet eller andre it-enheder. Du lærer at arbejde i forskellige programmer med skærm, mus og tastatur.
Målet er, at du bliver fortrolig med enkle opgaver. Fx at besvare mails, søge informationer og arbejde sikkert med persondata.
FVU-digital, trin 2
På trin 2 får du mere erfaring med at løse arbejdsopgaver ved hjælp af it. Du øver dig på at hente og redigere, gemme og vedhæfte filer.
Du lærer programmer og systemer bedre at kende. Fx kan du søge efter information i databaser, på internettet eller på virksomhedens intranet.
Desuden lærer du at dele viden og opgaver med andre ved hjælp af it, og du kan benytte selvbetjening på offentlige hjemmesider, fx e-Boks og borger.dk.
FVU-digital, trin 3
På trin 3 bliver du rutineret i at arbejde digitalt, og du tænker ikke længere over, at du bruger it.
It indgår, når du løser opgaver, uanset om du arbejder i en virksomheds produktion eller har administrative opgaver. Fx når du planlægger og registrerer dit arbejde eller betjener udstyr og maskiner.
Du er også fortrolig med at dele filer og information med kolleger og andre, som du samarbejder med.
Endelig får du mod på selv at eksperimentere med, hvordan apps og programmer fungerer.
 
FVU-digital for seniorer
Vil du gerne blive blive til IT? Skrive mails, begive sig ud på de sociale medier, kommunikere med det offentlige system via borger.dk - og bruge NemID eller MobilePay?
Vi udbyder kurser målrettet seniorer, hvor vi tager udgangspunkt I netop dit niveau.
Kurset foregår med lokal forankring, for at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan lære i dit eget tempo. Uanset, om du er helt ny inden for teknologi eller allerede har lidt erfaring, er du velkommen.
Vores mål er, at du føler dig tryg og selvsikker i brugen af IT.
HF & VUC Vest har teamet op med Touch Move, for at vi kan levere uddannelse, lige der hvor du er.
Vil du vide mere? Så klik her
