Pædagogpakken

Vi du være pædagog og blive klar til uddannelsen på 1 år?

Pædagogpakken på HF & VUC Vest er et særligt tilrettelagt forløb til dig, der magler de adgangsgivende fag for at komme ind på uddannelsen. Med denne pakke har du mulighed for at tage de 4 hf-enkeltfag der giver dig adgang til at søge optagelse på pædagoguddannelsen via kvote 2.

Holdet vil bestå af andre kursister, der ligesom dig ønsker at opfylde drømmen om at blive pædagog. Der vil være tilknyttet et fast underviserteam hele året, ligesom der vil være en studievejleder der følger dig i dit forløb og som du kan henvende dig til igennem hele forløbet.

På pakkeholdet vil du blive klædt på til den uddannelse der venter dig, idet du indenfor de 4 fag kommer til at arbejde med uddannelsesrelevante aspekter, så du er klar til at påbegynde og gennemføre dit studie. 

HF & VUC Vest har et tæt samarbejde med UC SYD, der har uddannelsesinstitutioner i hele Sønderjylland. Således vil du i løbet af studiet komme i brobygning på din uddannelse, møde studerende og studievejledere, som kan hjælpe dig ift. den uddannelse du søger ind på. Du kan læse endnu mere om selve uddannelse til pædagog på UC SYDs hjemmeside: Bliv Pædagog

Du kan læse HF uddannelsespakker på vores afdeling i Stormgade 47, 6700 Esbjerg - eller som et mere fleksibelt tilbud, hvor du følger fagene via vores netundervisning
så har du mulighed for at arbejde samtidig med at du påbegynder dit studie.

Optagelseskrav

Kriterierne og regler for optagelse på hf-uddannelsespakker

Optagelse kan tidligst finde sted 1 år efter, at ansøgeren har afsluttet 9.klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Elever, der efter 9.klasse er fortsat i 10.klasse, kan tidligst optages 1 år efter, at de er udskrevet af 10. klasse.

HF & VUC Vest afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer – 9.kl., 10.kl. eller FED-niveau på VUC samt øvrige forudsætninger, om en ansøger kan optages.   

Forløbet er SU-berettiget.

Hvis du har spørgsmål til tilmelding eller HF- uddannelsespakker, er du velkommen til at kontakte skolens vejledning.

Kontakt vejledningen

 

3D8a053a4acb2154e6e148d0c290b7fa1ee5f4b4

Fag på Pædagogpakken

Dansk A

Fagets kerne er dansk sprog og litteratur. Danskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af dansksprogede tekster i en national og global virkelighed. Gennem undersøgelse og produktion af dansksprogede tekster, med udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb, er fokus på at forbinde sprog, kultur, historie, æstetik og kommunikation i en konkret virkelighed. Gennem tekstlæsningen bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. I den produktive dimension af faget udvikles elevens udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed og arbejdet med tekstproduktion forbindes med undersøgelsen af tekster. Det er karakteristisk, at de tekstanalytiske aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget.

Find hele læreplanen her

Engelsk 0B

Samfundsfag B
Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og kundskaber om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres elevernes standpunkter, handlemuligheder og viden, og eleverne opnår almendannelse og studiekompetence.

Find hele læreplanen her

Samfundsfag C

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og kundskaber om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres kursisternes standpunkter, handlemuligheder og viden, og kursisterne opnår almendannelse og studiekompetence.

Find hele læreplane her

Psykologi C

Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder som et resultat af samspillet mellem psykologiske, sociale, kulturelle og fysiologiske faktorer. Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder og sikrer hermed faglig dybde og muligheder for fagligt samspil. Resultaterne af forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til at opnå en forståelse af de vilkår, muligheder og udfordringer, mennesker møder personligt og i fællesskaber, både lokalt og globalt. Psykologi bygger historisk på filosofisk og videnskabelig teoridannelse. Faget giver eleverne kundskaber i teoretiske og empiriske forhold omkring udvikling af psykologisk viden samt færdigheder i at anvende denne viden i konkrete sammenhænge. Endvidere udvikler faget evnen til kritisk anvendelse af psykologisk viden på aktuelle psykologiske problemstillinger, hvorved elevernes forståelse, holdninger og handlemuligheder kvalificeres.

Find hele læreplanen her

 

F92c2f52e2d8abdd974ba6e49829d6260b054e36

På VUC kan du hurtigt komme videre med din uddannelse

0A76cce8ac969fd6197e84f2b8d0f52749d031f9
17Bb7e4d103e4564bf180716bb58933008f78311

Eksamen og prøver

Find al info om eksamen her:

- Eksamensdatoer
- Mødetid til eksamen
- Hvad du gør, hvis du bliver syg ved eksamen
- Hvornår der afholdes sygeeksamen
- Karakterer og eksamensbeviser

Gå til eksamensoversigt

;